Skorstene

Skorstene skal være så høje, at der opnås tilstrækkelig træk. Desuden skal skorstene føres så højt op i forhold til bygningers tage og omgivelser, at røgen hurtigt spredes og fortyndes i atmosfæren. Røgen fra en skorsten må ikke generer naboen.

Højde

I ildsteders forbrændingsrum og i hele aftrækssystemet bør der være undertryk, ikke alene af hensyn til røgtransporten, men også af hensyn til sikkerheden mod at røg siver ud fra ildstedet, røgrøret eller skorstenen til de omgivende rum. Undertrykket skabes af opdriften i den varme røg i skorstenen. Opdriften vokser dels med røgtemperaturen, dels med skorstenshøjden. Ved en oliefyret centralvarmekedel skal skorstenen suge røgen ud af kedlen, medens oliebrænderens blæser sørger for tilførslen af forbrændingsluft. Ved fyring med fast brændsel skal skorstenen ikke alene suge røgen ud af ildstedet, den skal også suge forbrændingsluften ind i ildstedet gennem luftspjældet. Ovne og især centralvarmekedler for fast brændsel kræver derfor ofte højere skorstene end oliefyrede kedler.

Skorstenshøjden regnet fra gulvet, hvorpå ildstedet står, bør så vidt muligt være mindst 5 m. Ved fastbrændselskedler og andre ildsteder, der skal have højere skorstene for at fungere sikkert, bør man følge kedelproducentens anvisninger om minimumshøjden.

Når et hus udsættes for vindpåvirkning, opstår der i vindsiden overtryk på facaden og tillige på den nederste del af taget ved taghældninger større end ca. 30º. Skorstenen bør være så høj, at mundingen kommer uden for overtrykszonen. Over flade tage samt i læsiden af skrå tage opstår der hvirvler, som vil kunne føre røgen ned i det niveau, hvor mennesker færdes, og dermed give anledning til røgluftgener. Skorstenen bør derfor udmunde over hvirvelzonen. Som tommelfingerregel benyttes normalt at føre skorstenen ca. 1 m op over tagryggen eller den højeste del af taget. Skorstensmundingen bør under alle omstændigheder ikke placeres lavere end tagets højeste punkt.

Er skorstenen anbragt på en lav tilbygning, skal skorstenshøjden fastlægges efter husets største taghøjde.

Udførelse

Murede skorstene har i traditionel udførelse en lysning på 252 x 252 mm og en vangetykkelse på 108 mm (½ sten) inde i huset og 228 mm (1 sten) i piben. Denne udførelse anvendes sjældent i nyt byggeri, dels fordi lysningen er for stor, dels fordi isoleringen og tætheden er for ringe. I stedet udføres murede skorstene enten af støbte elementer, der eventuelt kan skalmures, eller som traditionelle skorstene af teglsten, men med en foring, der isolerer og indsnævrer lysningen.

Såvel skorstenselementer som foringsrør og stålskorstene skal være CE-mærket efter Europæisk standarder og udførelsen (montagen) skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.


Figuren viser eksempler på skorstenstværsnit. Der findes andre skorstenselementer end de viste. Fælles for dem alle er, at de skal være CE-mærket iht. europæisk standard for produktet.

  1. Tyndvægget foring, der nedsænkes i eksisterende muret skorsten.
  2. Tykvægget foring, der indmures under opførelsen af muret skorsten.
  3. Pinpstensbetonelement, hvor hulrummet udfyldes med mager letklinkerbeton.
  4. Teglbetonelement med luftfyldte hulrum.
  5. Teglbetonelement med indlagt mineraluld.
  6. Stålskorsten
  7. Pimpstensbetonelement med luftfyldt hulrum

Stålskorstene og cementbundne elementskorstene samt foringsrør skal være CE-mærket og forsynet med en designationskode som fortæller hvad skorstenen må bruges til.

Rensning

Skorstene renses normalt fra toppen. I huse med hanebåndsspærfag kan det dog være hensigtsmæssigt at indrette skorstenen sådan, at den renses fra en renselem på hanebåndsloftet. Der skal tages hensyn til, at skorstensfejeren har sikker adgang til skorstenen. Det kan være nødvendigt at anbringe tagtrin på taget og forsyne høje skorstenspiber med korrosionsbeskyttede stigetrin. Anbringelse af stigetrin er kun mulig på solide pibekonstruktioner. Stigetrin kan ikke fastgøres på skorstene, der opføres af støbte elementer, og de kan kun indmures forsvarligt i murværk, når dettes tykkelse er mindst 1 sten.

Den sod, som fejes ned ved rensningen, skal kunne udtages gennem en renselem ved bunden af skorstenen. Står en stålskorsten direkte på et ildsted, fejes soden ned i ildstedet, og dette renses samtidig med skorstenen.

Er en skorsten ikke ført lodret op, kan det være nødvendigt at anbringe ekstra renselemme.

Til murede skorstene anvendes dobbelte renselemme af støbejern.

Afstanden til brændbart materiale skal fra murede skorstene være mindst 100 mm. Fra renselemme mindst 200 mm. Afstande måles til den udvendige side. Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringes direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 mm tykke, eller skorstenen er udført i tilsvarende isoleret konstruktion, fx som elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring eller som muret skorsten med 108 mm vanger og skorstensforing og isoleret fra træværket med mindst 20 mm mineraluld.

Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene.

Afstanden for en stålskorsten og elementskorsten fremgår af CE-mærkets designationskode.

BEMÆRK! Pas på med at købe en brugt stålskorsten. Der er flere ældre modeller der ikke længere er godkendt til brug for en brændeovn